Solbjergvej – senmiddelalderens vigtigste ‘officielle’ landevej
SOLBJERGVEJEN – SENMIDDELALDERENS
VIGTIGSTE “OFFICIELLE” LANDEVEJ.
Af læge, civilingeniør Steen Ahrenkiel
ADELSVEJEN.
Adelsvejen var alfarvejen til det middelalderlige København for
den almene trafik med retning via Valby mod Roskilde.
Linieføringen var ad den nuværende Vesterbrogade, nuværende
Rahbeks Allé, syd om Valby Bakke gennem landsbyen Valby og
videre mod nuværende Damhussøen.
SOLBJERGVEJEN.
Solbjergvejen, der fra ca. 1345 til ca. 1700 var hovedvejen for den
officielle transport fra Kbh. mod Roskilde, gik derimod nord om
Valby Bakke mod Damhussøen. Solbjergvejen udgik oprindeligt
fra en udflytterby fra landsbyen Solbjerg benævnt Nyby.
Nyby blev siden først til Nyby Ladegård, der igen senere blev til
“Ladegården”.
(1) Fra Nyby (Ladegården) gik vejen retliniet lige syd om den
nuværende Frbg.Runddel og fortsatte til foden af Valby Bakkes
nordskrænt.
Denne del af Solbjergvejen benævnes herefter Gl.Solbjergvej.
(2) Ved Valby Bakke drejede Solbjergvejen og fulgte foden af
Valby Bakkes nordskrænt til oprindeligt lidt syd for det
nuværende Fasangården.
Denne del af Solbjergvejen benævnes herefter Solbjerg-Tværvej.
Landsbyen Solbjerg lå nær Fasangården med Schweizersøen som
gadekær.
Solbjerg-Tværvej’s existens ophører omkring 1700 på grund af
anlæggelsen af Frbg.Have, og trafikken ledes i stedet fremover ad
Solbjergvejen. Indtegnet med rødt på nyere kort.
Solbjergvejen udgik fra Ladegården (tidl. Nyby) til højre på billedet.
Gl.Solbjergvej er det stykke af Solbjergvejen, der gik retliniet (oprindeligt
over nøgne marker) ned til nordsiden af Solbjerget (Valby Bakke).
Solbjerg-Tværvej er det stykke af Solbjergvejen, der fulgte nordskrænten
af Valby Bakke, hvorpå der lå 4 gravhøje. Tværvejens oprindelige forløb
ved/gennem landsbyen Solbjerg (ved Schweizersøen) er usikker.
Solbjerg-Langvaddamvej. Efter passage nord om Valby Bakke fortsatte
Solbjergvejen mod Langvaddam (Damhussøen).
Solbjergvejen er antagelig anlagt af Valdemar Atterdag ca. 1345 samtidig
med grundlæggelsen af Nyby, et udflyttertorp af landsbyen Solbjerg.
1620/21 nedlagde Chr.IV. landsbyen Solbjerg, og fæstebøndrene flyttedes.
1651 oprettede Fr.III. “Ny Hollænderby” og den nuværende Allégade.
nye veje nord og vest om Frbg. Have.
(3) Fra Solbjerg-Tværvej nær Fasangården gik Solbjergvejen
videre mod Langvaddam (det nuværende Damhussøen).
Denne del af vejen benævnes herefter Solbjerg-Langvaddamvejen.
—
Solbjergvejen blev anlagt ved Valdemar Atterdags etablering af
Nyby ca. 1345.
Solbjergvejen existerer stadig med uændret linieføring på kort 11*
fra 1780 (minus Frgb.Have).
—
[Gl.Kongevej anlagdes først fra 1624, dvs. efter sløjfningen af landbyen Solbjerg. Da
Gl.Kongevej nåede skæring med Gl.Solbjergvej aflastede den trafikken hertil. 1690
var Gl.Kongevej nået frem til Allégade, men først ca. 1700 tilsluttedes Gl.Kongevej
til den nyanlagte Smallegade og overtog nu hovedparten af den officielle trafik mod
Roskilde.]
KORT, DER DOKUMENTERER SOLBJERGVEJEN.
Linieføringen af Solbjergvejen er extremt veldokumenteret på
samtlige ældre, egentlige kort. Det gælder især strækningerne
Gl.Solbjergvej og Solbjerg-Langvaddamvejen. Solbjerg-Tværvej
blev sløjfet (pga. Frbg.Have) inden korttegningskunsten var
ordentligt udviklet, men linieføringen fremgår heldigvis detaljeret
af kort 4* over Prinsens Gård m. omgivelser.
— A. Skitser inden anlæggelsen af Frbg.Have.
Dahlbergh’s skitse i Pufendorff (Reference 1*) fra 1658 gengiver
Solbjergvejen i hele sin udstrækning samt 4 gravhøje på Valby
Bakke. Selv om den nuværende Gl.Kongevej var påbegyndt i
1624, er den ikke indtegnet på skitsen, fordi den endnu var
betydningsløs.
Det ældste egentlige (men dog noget skitseagtige) kort 3* er
tegnet ca. 1690 dvs. efter nedlæggelsen af Landsbyen Solbjerg og
efter etableringen af “Ny Hollænderby”. Interessant er det, at den
nuværende Gl.Kongevej på kortet på dette kort er ført frem til
3* Solbjergvej ca. 1690. Ældste egentlige kort.
Dette er et udsnit af et større kort over Nordsjælland, og selv om kortet
virker ret skitseagtigt, så er det langt mere nøjagtigt end tidligere skitser.
Landsbyen Solbjerg er nu forsvundet, til gengæld er “Ny Hollænderby”
(her kaldet “Ny Amager”) etableret.
Selve vejen ses umiddelbart over de røde stregmarkering. Fra Ladegården
(til højre) går den nogenlunde retliniet ned mod Valby Bakke (Solbjerget).
Derefter følger den nordkanten af Valby Bakke, hvorfra den fører videre
mod Langvaddam (Damhussøen).
Bemærk, at Gl.Kongevej er indtegnet i fuld længde til den nordlige ende af
Ny Hollænderby. Vandingsstien Frbg.Bredegade er ikke indtegnet, og der
fører ingen vej til teglværket (“tegelhuus”) ved den fremtidige Smallegade.
Korttegneren har ført Solbjergvejen i en lille bue syd om den sydligste del
af Ny Hollænderby. Den oprindelige Solbjergvej skar rent faktisk gennem
noget af de aller sydøstligste by-grunde, men det er et spørgsmål i hvor
høj grad dette har influeret på vejføringen. På de øvrige kort fra omtrent
samme tidspunkt er Solbjergvejen tegnet ind over de berørte grunde.
nordenden af Ny Hollænderby, men ikke er tegnet videre ad
nuværende Smallegade, selv om teglværket ved Smallegade var
startet ca. 1675.
Kortet viser samtlige 3 dele af Solbjergvejen i overensstemmelse
med ovenstående !!!
Detailkortet 4* fra ca. 1690 over Prinsens Gård og Ny
Hollænderby viser afslutningen af Gl.Solbjergvej ved Valby
Bakke (med 4 gravhøje!) samt hele Solbjerg-Tværvej langs
Bakkens nordkant. Fortsættelsen i Solbjerg-Langvaddamvej ses
kun utydeligt, men det fremgår at denne vej ikke (som senere)
udgår fra midt på Fasanhavens vestkant.
Resens Atlas 2* viser en grov og noget fejlvisende skitse fra 1677. Vejen til
Langvaddam er tegnet med forkert forløb (for nordligt). Vejen til Ladegården
mangler. På skitsen ender Adelvejen midt i Valby Bakke.
— B. Projekter ved anlæggelsen af Frbg.Have.
Plan 5* fra ca.1697 identificerer Gl.Solbjergvej som KONGEVEJ!
Det skrå stykke af Gl.Solbjergvej på kortet har følgende påskrift:
“Dette er den gamle Konge Wey, som kommer fra Ladegården og
nu kan lægges Øde“.
Det er den kommende anlæggelse af Frederiksberg Allé ca. 1700-
1704, der overflødiggør det ovennævnte stykke af Gl.Solbjergvej.
Samtidigt oplyses, at Gl.Kongevej fremover bliver almen vej.
Scheels projekt 1697 kort 6* giver færre oplysninger i forhold til den nævnte plan 5*.
— C. Egentlige kort efter anlæggelsen af Frb.Have.
Kort 11* fra 1780 viser stadig Solbjergvejen indtegnet (undtagen
Solbjerg-Tværvej, der forsvandt ved anlæggelsen af Frbg.Have).
Når vejen indtegnes, må den stadig existere og i et vist omfang
benyttes, da den ellers hurtigt ville gro til. Solbjergvejen har ligget
med samme vejføring fra ca. 1345 til 1780, hvilket vil sige i ca.
450 år !!! (Bortset fra Solbjerg-Tværvej, der blev sløjfet ca. år
1700 pga. Frbg.Have. Desuden er Solbjerg-Langvaddamvejen
tilsyneladende rykket en anelse mod nord ved Fasanhaven.)
4* Ca. 1690 Detail-plan.
Prinsens Gård m. Gl.Solbjergvej + Solbjerg-Tværvej.
Denne minutiøse plan viser de nøjagtige omgivelser til Prinsens Gård, og
den viser, at Gl.Solbjergvej var den direkte adgangsvej.
Endvidere viser den, hvordan Gl.Solbjergvej drejer ved en sø (?) for foden
af Valby Bakke, og herefter kalder jeg den for Solbjerg-Tværvej.
Langs Solbjerg-Tværvej ses 4 gravhøje på nordskråningen af Valby Bakke
først 3 på rad og siden en enkelt.
Hovedgaden i Ny Hollænderby (Allégade) samt bønderhusene i denne ses
tydeligt, og det samme gør vandingsvejen (Frbg.Bredegade) ned til vandhullet
(Andebakkedammen).
Den vandrette streg nederst til venstre på planen er muligvis Gl.Kongevej?
Hvis Gl.Kongevej havde været væsentlig for adgangen til Prinsens Gård
på daværende tidspunkt, havde den sikkert været fremhævet tydeligere !!!
Kort 7* fra beg.af 1700-tallet over den vestre del af Frbg. viser et identisk forløb af
Solbjerg-Langvaddamvejen.
Kort 8* fra 1742 over den østre del af Frb. viser et identisk forløb af Gl. Solbjergvej.
Kort 9* fra 1745 over den østre del af Frb. viser et identisk forløb af Gl. Solbjergvej.
På kort 10* fra 1765, der er udarbejdet til salg af “Hømarken”, er Gl.Solbjergvej til
gengæld ikke indtegnet, hvilket nok har lettet salget.
En rest af Solbjergvejen findes stadig i “Smøgen” på Gl.Kongevej
(tæt ved Nyvej)!
DE 4 KONGEVEJE MOD LANGVADDAM.
- Solbjergvejen er den ældste. Solbjergvejen er antagelig
anlagt som “kongevej” af Valdemar Atterdag ca. 1345 samtidig
med, at Nyby blev anlagt som en udflytterby fra landsbyen
Solbjerg. Fra 1328 til 1375 var Kbh. ikke under Roskildebispens
myndighed og i 1417 overgår Kbh. definitivt fra bispeeje til
kongeeje (Erik af Pommern) [Oluf Nielsen 12*, p. 33-37].
I 1562 lader kong Fr.2. Gl.Solbjergvej og Solbjerg-Tværvej
udbedre med grus og brosten [Nystrøm 13*, p. 56].
I 1580 lader kong Fr.2. Solbjerg-Langvaddamvej udbedre med
grus og brosten [Nystrøm 13*, p. 56].
- Gl.Kongevej påbegyndes af Chr.4. i 1624, dvs. kort efter
at han har mageskiftet sig til hele Frederiksberg, nedlagt
landsbyen Solbjerg, nedrevet den gamle ladegård og bygget en ny.
Formålet er at anlægge en kortere vej mod Langvaddam på
jomfruelig jord, eller måske ønsker Chr.4. ikke trafikken forbi
Ladegården efter nyopførelsen.
Anlægget af Gl.Kongevej når frem til skæring af Gl.Solbjergvej
omkring 1630.
Da hverken “Ny Hollænderby” (der anlagdes af Fr.3. i 1651) eller
Smallegade existerede endnu, er det trafikale behov for
videreførelse ringe.
Gl.Kongevej er på kort 3* ført frem til Allégade i 1690, men
under Fr.3.’s svenskekrig 1657-1660 er Gl.Kongevej ikke nævnt.
5* Plan ca. 1697. Kongevejene ved Prinsens Gård.
Det er påskrifterne, der desværre ikke kan læses i denne gengivelse, der
gør denne fremtidsplan så væsentlig !!!
(1) Ved Gl.Solbjergvej (rød) står følgende:
“Dette er den gamle Konge Wey, som kommer fra Ladegården og nu kan
lægges øde.”
Den ældste kongevej (Solbjergvejen) er fastlagt her!
(2) Ved Gl.Kongevej (blå) står følgende:
“Dette er den gamle Konge Wey, som nu bliver for alle og een huer.”
(3) Ved Frbg. Allé (grøn) står følgende:
“Dette bliffuer den Nye Konge Wey, som Continuerer i lige linie indtil den
kommer på Steenbroen.” [Steenbroen vil sige Vesterbrogade].
Bemærk, at Frbg.Bredegade aldrig blev sløjfet som planlagt her.
- Frederiksberg Allé anlægges af Fr.4. 1700-1704 fra
“Vesterbrogade” til Prinsens Palæ og Frbg.Have samtidig med
opførelsen af første del af Frbg. Slot.
- Roskildevej over Valby Bakke anlægges i 1775-
1776 forbi Frederiksberg Slot.
VEJE PÅ DET CENTRALE FRBG. TIL CA. 1700.
Hvornår drejer det sig om et “hjulspor”, og hvornår bliver et
hjulspor til en vej? Hvornår skifter “hjulsporet” leje, og hvornår er
der tale om en ny vej?
De egentlige kort er ret sene, de skriftlige kilder er mangelfulde og
de omtaler ikke “hjulspor”. Foruden de sikre fakta er nedenstående
derfor bygget på en logisk analyse af de trafikale behov, det fører
til formodninger (dvs. gætteri).
Adelvejen er urgammel, men medtages ikke ikke i denne
oversigt, fordi den netop afgrænser Frederiksberg med sin
ruteføring ad Rahbeks Allé og videre ad Valby Langgade syd om
Valby Bakke (Solbjerget, Frederiksberg Bakke).
Frbg.Bredegade kan sagtens være en af Frederiksbergs
ældste veje. Det brede, bugtede forløb samt afslutningen ved
“Andebakkedammen” indikerer, at det sandsynligvis drejer sig om
en urgammel vandingssti.
Forløbet ødelægger byplanen for “Ny Hollænderby”, så
vandingsstien er sandsynligvis ældre end 1651, hvor denne blev
anlagt.
Gamle vaner forgår ikke så let, så da planlæggerne (fx Scheel)
senere ville sløjfe Frbg.Bredegade efter anlæggelsen af
Smallegade, fortsatte bønderne åbenbart at benytte den gamle
vandingsvej, thi Frbg.Bredegade existerer endnu.
11* Solbjergvejen på kort fra 1780.
Gl.Solbjergvej, der er understreget med rødt, ses tydeligt. Den er afbildet
på en række gode kort gennem 1700-tallet (se bl.a. referencer).
Da selv en stenlagt vej hurtigt gror til, såfremt den ikke bruges, må vejen
fortsat være blevet brugt selv efter frigivelsen af Gl.Kongevej i relation til
anlæggelsen af Frbg.Allé omkring år 1700.
Solbjerg-Tværvej forsvandt ved opførelsen af Frbg. Slot ca. 1700, og al
færdsel ad Solbjergvejen mod Roskilde må nu føres nord om Frbg. Have.
Solbjerg-Langvaddamvej udgår fra vestsiden af Frbg.Haves vestside og
anvendes stadigt. Senere overtager den nys anlagte “Roskildevej” trafikken
Solbjergvejen er den første egentlige kørevej på det centrale
Frederiksberg.
(a) Gl.Solbjergsvej havde et retliniet forløb fra Nyby
(“Ladegården”) til Valby Bakke. Derfor er der basis for at antage
(gætte), at den er anlagt af en højere myndighed, fordi bønder altid
har kørt i forhold til terrænet og vegetation og kun sjældent i rette
linier.
(b) Solbjerg-Tværvej, der følger nordranden af Valby Bakke
bryder med mønstret i den ellers retliniede ruteføring fra Nyby
(“Ladegården) til Langvaddam. Herudfra formodes (gættes), at
Solbjerg-Tværvej var langt ældre end de to andre dele af
Solbjergvejen, og at den var en allerede etableret vej inden
anlæggelse af Gl.Solbjergvej til Nyby. Sandsynligvis var den en
del af Solbjergbøndernes oprindelige rute til København (måske
med tilslutning til Rahbeks Allé). Det skal bemærkes, at en
vejføring tværs over de våde enge i det senere Frbg.Have ikke
virkede særligt indbydende.
(c) Solbjerg-Langvaddamvej (Solbjergvejens tredie delstrækning)
forekommer ikke at udfylde noget trafikalt behov for
Solbjergbønderne, hvorfor de næppe har anlagt den vejstrækning
frivilligt!
Gl.Kongevej påbegyndtes af Chr.4. i 1624 som en ny vej,
men vejen nåede næppe frem til “Ny Hollænderby” inden denne
bys anlæggelse i 1651, for adgangen til denne by skete oprindeligt
ad Gl.Solbjergvej.
Kort 3* viser vejføringen af Gl.Kongevej frem til Allégade i 1690,
men Gl.Kongevejs bugtninger her (inden udretningen omkring år
1700) er næppe planlagt af Chr.4.
Allégade anlagdes i 1651 som hovedgade i “Ny Hollænderby”
og er således også en gammel vej på det centrale Frederiksberg.
Bemærk at tilkørslen til “Ny Hollænderby” i begyndelsen
udelukkende skete ad Gl.Solbjergvej, hvorfor byens kulturelle
centrum med Kirke og Tingsted naturligvis blev anlagt nær
krydset mellem Gl.Solbjergvej og Allégade (syd for byen, lige syd
for den nuværende Frederiksberg Runddel).
Mod nord var Allégade ved anlæggelsen sandsynligvis en blind
vej, fordi der ikke inden anlæggelsen fandtes trafikale opgaver
her. Det kom der til gengæld hurtigt, selv om Gl.Solbjergvej
forblev hovedforbindelsen til Ny Hollænderby og sandsynligvis
også til de kongeliges adgang til Prinsessegården/Prinsens Gård
indtil ca. 1700. De kongelige har næppe benyttet landsbygaden
Allégade.
Falkoner Allé anlagdes som privat kgl. vej til det af Chr.5. i
1677/78 ved Ladegårdsåen byggede jægerhus (senere kaldet
falkonergård). Vejen var i begyndelsen helt uden almen trafikal
betydning.
Da vejen formodentlig er er omtrent samtidig med opførelsen af
det oprindelige jægerhus, er det svært at forklare “knækket” på
Falkoner Allé.
Smallegade. Omkring 1675 er Würts teglværk i det senere
Smallegade færdigopført, men ingen kort før år 1700 kort angiver
nogen vej direkte til det indtegnede teglværk. Materialtransportvejen
af såvel brændsel til som færdigprodukter fra
teglværket er således ikke af samtiden blevet opfattet som en
almen vej i begyndelsen, selv om det må have givet anledning til
en del færdsel.
Virkelig trafikal betydning får Smallegade først omkring 1700,
hvor Solbjerg-Tværvej nedlægges definitivt ved anlæggelsen af
Frbg.Have, så trafikken mod Langvaddam måtte føres nord om
Frbg.Have.
Bemærk, at Smallegade dengang sluttede i et skarp venstresving
ved Fasanvejen. Der fortsatte ingen vej ligeud med retning mod
Langvaddam !!!
Fasanvej. Samtidigt med, at trafikken ledes nord om
Frbg.Have omkring 1700, må Fasanvejen fra Smallegade til
Solbjerg-Langvaddamvejen nær Fasangården være anlagt.
Frederiksberg Allé anlægges af Fr.4. 1700-1704 som
adgangsvej til Frbg.Have og Slot. Den afspærres med en jernport i
hver ende.
Med anlæggelsen af Frederiksberg Allé slutter den ret intensive
kongelige udnyttelse af Gl.Solbjergvej, der i 1662 begyndte med
etableringen af “Prinsessegården” ved den nuværende
hovedindgang til Frbg. Have. Efter Prinsessegården havde opfyldt
sit formål blev den i 1680 omdannet til “Prinsens Gård” til brug
for den senere Fr.4., der så siden anlagde/omlagde Frbg.Have og
begyndte bygningen af Slottet omkring 1700.
Hvorvidt de kongelige har benyttet Gl.Solbjergvej i hele dens
udstrækning, eller om de har benyttet Gl.Kongevej indtil
skæringen eller begge dele vides ikke.
Wittendorff (14*, p. 259) skriver, at Ladegården nåedes via
Vesterport, så ruten ad hele Gl.Solbjergvej herfra bliver en omvej
i forhold til at køre det første stykke ad Gl.Kongevej.
LANDSBYEN SOLBJERG.
Som indledningsvis omtalt lå landsbyen Solbjerg nær Fasangården
med Schweizersøen som gadekær, dvs. umiddelbart nordvest for
Solbjerget (Valby Bakke), som landsbyen var opkaldt efter.
Bebyggelsen ved Valby Bakke var af ældgammel dato, på
kortskitsen 1* fra 1658 er der således indtegnet 4 gravhøje. Selve
landsbyen Solbjerg må formodes at have sine rødder i vikingetid.
Omkring 1345 skete der en bemærkelsesværdig ændring, idet der
skete en udflytning af nogle gårde fra Solbjerg til et nyanlagt torp
Nyby, der blev placeret ved det senere Ladegården. Se nærmere
under Nyby. Med stor sandsynlighed blev Solbjergvejen anlagt
samtidigt.
Solbjergvejen, hvis forløb er sikkert dokumenteret ovenfor,
passerede lige forbi eller gennem landsbyen Solbjerg.
Arkæologiske fund af beboelse nær Fasangården i Frgb.Have er
beskrevet i 15*. Udgravningerne kan inddeles i to grupper. I den
ene gruppe havde fundene en alder på ca. 1000 år, hvilket
sandsynliggør, at landsbyen Solbjerg er grundlagt senest omkring
år 1000. I den anden gruppe var fundene af langt nyere (men vist
noget varierende) alder, måske var de yngste fra landsbyens
sløjfning i 1620. Disse fund var ikke brandskadede af ildsvåde.
Landsbyen Solbjerg bestod i 1620 kun af 8 gårde. Chr.4. sløjfede
disse efter at have mageskiftet sig til de tilhørende jorder, og
bønderne flyttedes til ledige fæstegårde andetsteds. Hvorvidt
gårdene eller en del af disse brændte (som fx angivet i TRAP
2.udg.), de blev nedrevet eller resterne blev nedrevet efter en
brand, skal jeg ikke udtale mig om, men som nævnt viste de
ovennævnte udgravninger ikke tegn på nedbrænding af den på det
sted udgravede gård.
Solbjergs existens ophører altså 1620/21, og landsbyen glemmes
hurtigt derefter.
UDFLYTTERBYEN NYBY.
Skønt vi ved uhyre lidt om Nyby, så kan udflytterbyen med en god
portion logik (eller andre vil kalde det vilde fantasier) give en
masse informatiom om af hvem, hvornår og hvorfor Solbjergvejen
blev anlagt. Fra Nystrøm (13*, p. 23-26) haves følgende:
– Roskildebispens Jordebog (ca.1377) giver følgende facts:
SOLBJERG: 1 gård á 1 Bol = 1 Bol
2 gårde á 0,5 Bol = 1 Bol
9 gårde á 0,25 Bol = 2,25 Bol
5 gårde øde = 3,75 Bol
————————————–
Ialt 8 Bol, knapt 50% lå øde.
NYBY: 7 gårde á 0,25 Bol = 1,75 Bol
5 gårde á 0,25 Bol øde = 1,25 Bol
————————————–
Ialt 3 Bol, knapt 50% lå øde.
Endvidere angives, at Nyby er nyanlagt. Den latinske text siger
følgende:
“De istis octo bool in Solbyerghe est villa Nyby nouiter
constructa, quia fuerunt valde largi in semine.”
Der oversat til dansk siger følgende:
“Af disse otte Bol i Solbjerg er byen Nyby nylig anlagt, fordi
de var alt for rigelige til udsæden.”
Desuden angiver Nystrøm, at samtlige Bol var skattepligtige til
Roskildebispen.
Nybys anlæggelse:
Såvel ovenstående Skrivers som Nystrøms angivelse af, at Nyby
skulle have været anlagt af Roskildebispen af skattemæssige
årsager, står i grel modsætning til de historiske kendsgerninger !!!
Ifølge Oluf Nielsen (12*, p. 33-37) var området overhovedet ikke
under Roskildebispens jurisdiktion i perioden 1328-1375. I 1328
forlenedes det til bispens bror Ingvar Hjort, og i 1329 pantsattes
det til den holstenske grev Johan, hvor det stort set forblev (også
efter tronskiftet i 1340) indtil Valdemar IV. Atterdag indløste det i
- Det forblev i Valdemar Atterdags besiddelse indtil hans
død i 1375.
Med min logik står det lysende klart, at Nyby er grundlagt af
Valdemar Atterdag engang i tidsrummet 1343-1375. Desuden
forkommer det extremt usandsynligt, at hovedformålet skulle have
været en forøgelse af skatterne, for det var ikke den slags
småpenge, som man regnede med dengang. Det er mit gæt, at
formålet med anlæggelsen af Nyby var at få anlagt en direkte
“kongevej” fra Kbh. til Langvaddam.
Pestbølgen Den sorte Død gik over landet i 1350 og en ny
pestbølge passerede i 1360. Med rimelig stor sikkerhed må det
antages at både udflytningen og vejbyggeriet er sket inden pesten,
samt at øde-gårdene ved affattelsen af Jordebogen i ca. 1377
delvis havde deres årsag i pesten.
Ingen rationel person anlægger en ny landsby på et tidspunkt med
mangel på bønder pga. pest, og Valdemar Atterdag var en yderst
rationel person. Yderligere havde han nok det mest akutte behov
for sin nye vej først i sin regeringstid. Endvidere er Nyby anlagt
med fjerdingsgårde, hvilket giver overskud på arbejdskraft.
Nyby og dermed Solbjergvejen formodes derfor anlagt ca.
1345 (1343-1350).
En påstand om, at Nyby og Solbjergvejen skulle være anlagt
uafhængig af hinanden, forekommer mig absurd, de giver mest
mening sammen !!!
Solbjergvejens stedfaste beliggenhed bekræfter, at Nyby,
NybyLadegård og Ladegården har ligget på nogenlunde samme
placering.
NYSTRØMs FEJLPLACERING AF LANDSBYEN
SOLBJERG.
Historikeren Eiler Nystrøm 13* påstod, at landsbyen Solbjerg
havde ligget ved Frbg.Bredegade med Andebakkedammen som
gadekær. For at få vejføringen til at stemme opfandt Nystrøm
Gl.Kongevej næsten tre århundreder inden Chr.4. påbegyndte
anlæggelsen, og Nystrøm omdøbte sin førtidige “Gl.Kongevej” til
Solbjergvejen.
Til Nystrøms undskyldning kan udover, at de arkæologiske
vidnesbyrd ikke var fundet i hans tid, fremhæves, at
Lebeck+Maare 16* med bogens mange letoverskuelige kort endnu
ikke var udgivet
NYSTRØMs 3 ARGUMENTER:
(A) Nystrøm kan ikke finde anden begrundelse for den let
slyngede Frbg.Bredegade end, at den må have været hovedgade i
en landsby.
(B) På ét ud af 4 gamle kort er Schweizersøen ikke indtegnet,
hvorfor Nystrøm påstår, at den må være udgravet på et senere
tidspunkt, selv om der på det pågældende kort er afbildet et ishus
(til opbevaring af søens vinteris). Men Nystrøm benægter altså
muligheden for gadekær dér.
(C) Et tingvidne påstår i 1695, at han kan huske, at Solbjerg
landsby, der forsvandt i 1620, lå vest for Ny Hollænderbys Ting
ved Frbg. Runddel. Dette tolker Nystrøm som en beliggenhed ved
Frbg.Bredegade, skønt denne ligger stik nord for Frbg. Runddel.
Samtidig forkaster Nystrøm en beliggenhed nær Fasangården, der
faktisk ligger stik vest for Frbg. Runddel. Tingvidnet er en
gammel bonde, og en bonde tager ikke fejl af verdenshjørnerne.
IMOD NYSTRØM TALER FLG. 8 ARGUMENTER:
(a) SOLBJERGVEJEN.
Solbjergvejen, der angiveligt går gennem landsbyen Solbjerg,
passerer ikke forbi Frbg.Bredegade. Vejføringen af Solbjergvejen
er uhyre sikkert dokumenteret af næsten alle de ældre kort.
(b) ARKÆOLOGISKE FUND.
Nær Fasangården blev i 1944 gjort gode arkæologiske fund.
Under en udgravning 15* blev der fundet ting fra ca. år 1000 plus
bygningsrester, der stammer fra ca. 1600.
[OBS: Nystrøm døde før fundene blev offentliggjort, så han
kendte dem ikke.]
Man skal være forsigtig med at konkludere ud fra negative fund,
men det er dog tankevækkende, at der overhovedet ingen
arkæologiske fund er fra Frbg.Bredegade, hvor jorden har været
gennemrodet, medens der er rige fund ved Fasangården.
(c) DRIKKEVAND.
Ved Solbjerget (Valby Bakke) var der adgang til frisk Kildevand,
medens der ved Andebakkedammen kun var adgang til et pløret
mudderhul.
Man foretrak at lægge en landsby med adgang til frisk vand.
(d) NAVNGIVNING.
Man navngiver ikke en landsby efter en bakke, der ligger en lille
kilometer borte.
Solbjerget ligger 700 meter syd for Frbg.Bredegade.
(e) JORDBUNDEN.
Jordbunden omkring Andebakkedammen var våde enge (deraf det
besynderlige fænomen med en dam på en “bakke”, der gav navn
til dammen). Jordbunden omkring Fasangården var bedre drænet
(mere fald).
I vikingetiden lagde man ikke en landsby på våde enge, som ikke
kunne pløjes med ard. Selv i middelalderen kunne 6 oxer næppe
trække en hjulplov i det fede Frbg.-ler.
(f) SKRIFTLIG KILDE.
Et tingvidne stedfæster beliggenheden af Solbjerg Landsby til vest
for Frbg. Runddel fx svarende til Fasangården (se ovenfor), men
Frbg. Bredegade ligger nord for Frbg. Runddel. [Jævnfør
beskrivelse hos Nystrøm 13*.]
[OBS: Ny Hollænderby’s kulturelle centrum (med kirken) ligger
en anelse syd for Frbg. Runddel, dvs. at byens nordlige ende blev
“udkant”.]
(g) GAVEBREVET TIL NY HOLLÆNDERBY.
Landsbyen Solbjerg (nedlagt 1620/21) er ikke nævnt i Kongens
“gavebrev” til hollænderbønderne fra Amager af 1651 (dvs. 30 år
senere), hvilket vel havde været naturligt, hvis det havde været
hinanden tilgrænsende og delvis overlappende arealer.
(h) UDFLYTTERBYEN NYBY.
Med Nystrøms placering giver det afstandsmæssigt mindre god
mening at oprette udflytterbyen Nyby (nær Ladegården), hvis
Solbjerg lå så tæt på som Frbg.Bredegade. Det giver langt bedre
mening, hvis Solbjerg lå nær Fasangården, hvilket er ca. 700
meter længere væk.
WITTENDORFF ACCEPTERER NYSTRØM FEJL I
SIN DISPUTATS.
Wittendorff er i sin disputatats (14*, p. 179, lin. 4-5) udmærket
klar over existensen af “Gl.Solbjergvej”, men han godtager
Nystrøms påstand om “en Gl.Kongevej” små tre hundrede år inden
dennes anlæggelse, og han identificerer således ikke vejen fra
Ladegården til Valby Bakke (og videre) med Solbjergvejen. Det er
beklageligt, at Nystrøms fejl er trykt i en disputats.
SOLBJERGVEJEN FRA LADEGÅRDEN ER KONGEVEJ:
— Wittendorff side 300, linie 13:
“Alene kongevejen fra ladegården forbi prinsens gård i Ny
Hollænderby fører til Langvadsdam, hvor den i virkeligheden
stødte til alfarvejen fra Valby (jfr. Fig. 33).”
Desværre fatter jeg slet ikke, hvad Wittendorff mener med hele
afsnittet ???
SAMMENFATNING.
Veje kan nemt skifte forløb gennem tiden uden at efterlade sig
spor, men hovedlinierne synes at ligge fast, selv om mindre
afvigelser naturligvis kan forekomme.
KORT-DOKUMENTATION 1658-1780.
Solbjergvejens linieføring fremgår kun af skitser og kort, der er
tegnet efter nedlæggelsen af landsbyen Solbjerg.
År 1658 er Dahlberghs skitse 1* i Pufendorff tegnet.
År 1690 kommer det første mere detaljerede, men stadig
skitseagtige kort 3*.
År 1690 er Solbjergvejens forløb meget detaljeret fastlagt nær
Prinsens Gård.
Gennem de næste små hundrede år findes mange, rimeligt
pålidelige kort.
År 1780 er det sidste gode kort 11* med Solbjergvejen tydeligt
indtegnet.
HISTORISK DOKUMENTATION FØR ÅR 1658.
Årene 1562+1580 er istandsættelse af Solbjergvejen omtalt, men
derudover er det småt med de sikre skriftlige kilder.
Ca. 1345 under Valdemar Atterdag er over to hundrede år
tidligere, og det kan forekomme rablende sindssygt at forsøge at
stadfæste og tidsfæste Solbjergvejen så langt bagud i tiden. Det
står enhver frit at mene det.
Kilderne viser dog entydigt, at Nyby er grundlagt under Valdemar
Atterdag engang i perioden 1343-1375. Det forekommer desuden
sandsynligt, at grundlæggelsen er sket inden Den sorte Død i
1350.
Nybys grundlæggelse giver kun god mening ved samtidig
anlæggelse af Solbjergvejen, og alt tyder på, at der ikke er sket
væsentlige ændringer i den stedlige placering gennem tiden.
Valdemar Atterdag er en person, der både havde kraft, magt og
personlighed til en slig dåd, og desuden havde han behov for
vejen.
Enhver må drage sin egen konklusion ud fra kendsgerningerne.
KILDEHENVISNINGER:
1*. 1658. Dahlbergh’s skitse i Pufendorff.
Gengivet i hel udgave i Wittendorff (14*, p. 222, Fig. 25).
Gengivet udsnit i Lebeck+Maare (16*, p. 43 nederst).
Gengivet udsnit i Nystrøm (13*, p. 25).
2*. 1677. Husman’s “kort” (skitse) i Resens Atlas.
Gengivet i Wittendorff (14*, p. 231, Fig. 28).
Gengivet udsnit i Nystrøm (13*, p. 57).
3*. Ca.1690. Kort over Nordsjælland med veje.
Stor udsnit i Wittendorff (14*, p. 273, Fig. 38).
Mindre udsnit i Lebeck+Maare (16*, p. 44 øverst).
4*. Ca.1690. Plan: Prinsens Gård med omgivelser.
Wittendorff (14*, p. 276, Fig. 38).
Lebeck+Maare (16*, p. 46 øverst. Fejldateret).
Nystrøm (13*, p. 114A).
5*. Ca.1697. Kort: De 3 Kongeveje ved Prinsens Gård.
Wittendorff (14*, p. 280, Fig. 41).
6*. 1697. Scheels Projekt over Frbg.Have+omgivelser.
Wittendorff (14*, p. 278, Fig. 40).
Lebeck+Maare (16*, p. 45 øverst.).
Nystrøm (13*, p. 91).
7*. 1700- Kort: Vestre Frbg.
tallets Wittendorff (14*, p. 258, Fig. 33).
begynd. Lebeck+Maare (16*, p. 51 nederst.).
Nystrøm (13*, p. 174A).
8*. 1742 Kort: Østre Frbg.
Nystrøm (13*, p. 177).
9*. 1745 Kort: Østre Frbg. Landkadetterne.
Lebeck+Maare (16*, p. 50 øverst.).
10*. 1765 Kort: Salg af hømark, Frbg. Nord.
Lebeck+Maare (16*, p. 52 nederst.).
11*. 1780 Kort over Frederiksberg.
Lebeck+Maare (16*, p. 52 øverst.).
12* Bog. Oluf Nielsen: Kjøbenhavn i Middelalderen. GAD. 1877.
13* Bog. Eiler Nystrøm: Frederiksbergs Historie. Gyldendal. 1948.
14* Bog. Axel Wittendorff: ALVEJ OG KONGEVEJ. KU. 1973.
15* Bog. Charles Christensen i Frb. gennem tiderne II. Gyld. 1948.
16* Bog. M.Lebeck+N.Maare: Frb. gennem 300 år. Hist.Top.Selsk.
Frb. 1951.
TILLÆG: ADGANG TIL LADEGÅRDEN.
Wittendorff skriver på side 259 følgende:
“Allerede den gamle ladegård havde vejforbindelse til Vesterport,
>den gammel ladegård uden for Vesterport<, som den kaldes i
1622 (Rentemesterregnsk. 1622-23; også den nye ladegård kaldes
tilsvarende, Nystrøm, anf. arb., s. 47-49). Som nævnt havde både
den gamle og den nye ladegård desuden vejforbindelse til
Nørreport.”
