Af stadsarkivar Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv

Inden for de seneste 20-30 år er der opstået kommunearkiver (stadsarkiver) i en række større kommuner og tæt ved 400 lokalhistoriske arkiver, der indsamler arkivalier fra foreninger, virksomheder og privatpersoner. Med 1992-arkivloven er kommunearkiverne, der i reglen også fungerer som lokalarkiver, blevet en integreret del af det offentlige arkivvæsen sammen med arkivinstitutionerne under Statens Arkiver: Rigsarkivet, landsarkiverne, Erhvervsarkivet m.v.

Frederiksberg har som bekendt i en lang årrække haft en lokalsamling under hovedbiblioteket. Lokalsamlingen rummer arkivalier af privat proveniens og en meget omfattende samling af billeder og Historisk-Topografisk litteratur om Frederiksberg. Men hvordan forholder det sig med kommunens arkivalier?

Forhistorien

Indtil begyndelsen af 1950’erne opbevares Frederiksberg Kommunes arkiver på det rådhus, der i 1886 opførtes ved Howitzvej/Falkoner Allé og i administrationslokaler rundt om i byen, som man i takt med kommunens vokseværk havde måttet tage i anvendelse. I forbindelse med overflytningen af det kommunale forvaltningsapparat til det nuværende rådhus i 1953 besluttede kommunalbestyrelsen imidlertid at gennemføre en fælles arkivordning.

Set med datidens øjne var kommunen på forkant med udviklingen, idet der gennemførtes ensartede retningslinjer for arkivvæsenet inden for alle kommunale forvaltningsgrene og oprettedes et stadsarkiv – efter Københavns Stadsarkiv det første af sin art i Danmark. Arkivet udstyredes med et for tiden moderne kældermagasin med gulve, vægge og loft udført af jernbeton, stålreoler, brandmeldere og ventilationsanlæg og kunne allerede i 1953-54 samle det meste af den hidtidige kommunale arkivdannelse.

Samlingerne

Som følge af den offentlige sektors vækst og de nye opgaver kommunen påtog sig, blev arkivtilvæksten i de følgende årtier meget kraftig. Fra en samlet arkivbestand på 3 hyldekilometer i 1954 rummer Stadsarkivet i dag tæt ved 18 hyldekilometer arkivalier og er dermed et af de største kommunearkiver i landet. Samlingerne omfatter – på nær enkelte private arkivalier – kommunens arkiver i en ubrudt række fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til 1995. Udover en mindre gruppe arkivalier fra 1700-tallet, hører arkiverne efter Fattigkommissionen (1802-1842) og Skolekommissionen (1808-1842) til de ældste. Herefter følger arkivet efter sogneforstanderskabet med tilhørende arkiver fra fattigvæsen og skolevæsen (1842-1857).

Hovedparten af Stadsarkivets samlinger består dog af de kommunale arkiver fra tiden efter 1858, hvor kommunen blev selvstændig, fik egen forfatning og efterhånden opnåede fuld købstadsstatus. Blandt de betydeligste af disse arkiver hører arkiverne efter Fattigvæsenet, Forsørgelses- og Hospitalsvæsenet, Socialkontoret/Socialdirektoratet, Skattevæsenet/Skattedirektoratet, Den kulturelle Forvaltning/Kulturdirektoratet, Den tekniske Forvaltning samt kommunens sekretariat og Økonomisk-juridisk Forvaltning. Endelig opbevares en række institutionsarkiver, f.eks. arkiver fra en række af de nedlagte skoler.

Nyordning

Selv om samlingerne siden 1953 løbende er blevet ordnet og systematiseret og Stadsarkivet har ydet bistand til forskere og andre interesserede, der ønskede at benytte de ældre arkivalier, medførte de sidste 30 års massive arkivtilvækst, at en stadig større del af ressourcerne blev brugt på modtagelse og ekspedition af de nyeste arkivalier. For at yde den kommunale forvaltning en bedre arkivmæssig service og i erkendelse af den betydning samlingerne i Stadsarkivet ville kunne få for historisk forskning og individuelle borgeres behov for udforskning af deres afstamning og deres hjemstavns historie besluttedes det i efteråret 1995, at oprette en stilling som arkivar, der skal forestå videreudviklingen af Stadsarkivets funktioner.

I forlængelse heraf er der i 1996 foretaget betydelige ombygninger i Stadsarkivets magasiner, opsat nye kompaktreoler, indrettet kontorer for personalet og ansat midlertidig arbejdskraft under puljejob-ordningen. Herudover er der taget hul på en total nyordning af arkivets samlinger. Arbejdet omfatter en tilbundsgående bevarings- og kassationsvurdering, ordning, pakning, registrering og nyopstilling af samtlige arkivalieenheder (pakker, bind) indenfor hver enkelt arkivgruppe i de forskellige forvaltnings- og institutionsarkiver. Registreringsarbejdet udføres ved hjælp af et edb-baseret arkivregistreringssystem.

Af hensyn til den betydning nutidens forvaltningsakter kan have for fremtidens professionelle og amatørbaserede forskning, er der desuden taget skridt til gennemførelse af reviderede bevaringsbestemmelser for kommunens nyeste arkivalier. Arbejdet følges op af en arkivmanual med vejledning, der sammen med bistand fra Stadsarkivet skal hjælpe kommunens forvaltning og institutioner i den daglige håndtering af problemerne omkring arkivdannelse, bevaring- og kassation og aflevering af arkivalier til Stadsarkivet.

Fremtiden

Nyordningen af Stadsarkivets samlinger er et større projekt, der vil strække sig over flere år. Når registreringen af de ældre arkivalier er gennemført, vil der dog allerede på dette tidspunkt være god grund til at gøre dette værdifulde materiale tilgængeligt for offentligheden. Stadsarkivet vil derfor udarbejde og publicere oversigter og hjælpemidler til publikums benyttelse af arkiverne og i løbet af 1997 åbne en læsesal. På sigt vil Stadsarkivet også yde sit bidrag til den frodige lokalhistoriske indsats, der ydes fra forskellige sider i kommunen.

Oprindelig trykt i Frederiksberg’eren 1997