Af Eva Holskov

Som frederiksberger er man stolt af at have et slot. Det ligger på Frederiksberg Bakke og vender både ud mod Søndermarken og Frederiksberg Have.
Vort slot giver en frederiksberger mindelser om dårskab, lidenskab, elskov, raseri, sygdom, konspiration. Stort set alle følelser et menneske kan komme ud for i sit liv. Hvis skæbnen har bestemt det. Slottet har en enestående historie, som stadig giver forfattere inspiration til skrifter, romaner og artikler.
Tager man en spadseretur i Frederiksberg Have, må man altid forcere bakken op til slottet og kigge ind ad kældervinduerne for at beundre det elegante baderum, som blev etableret for kong Christian den Syvende. Her var det meningen, at han kunne slappe af i det varme vand i marmorbassinet der har en flot baldakin. Historien melder imidlertid, at Kongen ikke ville gå ned ad den hemmelige adgangs-trappe til baderummet, fordi indgangsforholdene var trange og snævre. Så det blev den unge Dronning, der gjorde brug af det velgørende bad.

Lidt om slottet
I 1663 skænkede Kong Frederik den Tredje en gård ved den nuværende Frederiksberg Runddel 5) til sine døtre. Den overgik i 1680 til Kronprins Frederik (4.) og blev senere ombygget af arkitekterne Niels Eigtved og Lauritz de Thurah; da midterfløjen brændte, opførte Thurah den nuværende indgang (1755) til Frederiksberg Have.
Som konge lod Frederik den Fjerde 1699-1703 bygge et lille slot øverst på Frederiksberg Bakke med Ernst Brandenburger som entreprenør og sandsynligvis også arkitekt. Det blev allerede 1708-09 forhøjet til to etager og mezzanin øverst, og for gavlene byggedes tværfløje, så huset fik H-form.
Den første del af Frederiksberg Slot blev påbegyndt i 1699 af kong Frederik den Fjerde og var færdigbygget i 1703, men blev først taget i brug af Kongen den 25. september 1704.
Frederiksberg Slot blev pudset hvidt med vinduesrammer af sand-sten, og hovedetagens vinduer fik skiftevis trekant- og segmentgavle. Sammen med de lave tage gav det et stærkt italiensk præg.
Arkitekt på tilbygningerne var sandsynligvis J.C. Ernst, mens over-bygningsdirektør W.F. von Platen tog sig af det indre, bl.a. slotskirken i Østfløjens nederste etage.
Frederik den Fjerde rejste som kronprins på sin første dannelsesrejse i årerne 1692-93 til bl.a. Nederlandene, Frankrig og Italien. Især opholdet i Italien kom til at inspirere kronprinsen, og da han vendte hjem til Danmark, anmodede han kongen, Christian den Femte om tilladelse til at bygge et sommerslot på Solbjerg (Frederiksberg Bakke) som et typisk italiensk barokslot med fontæne i Slotsgården og kaskader i Frederiksberg Have.
Frederik den Fjerde fik mange gode år på Frederiksberg Slot. Og mange besøg. Blandt andet kom den russiske zar, Peter den Store på slottet i 1716. Kongen blev i 1721 viet til sin elskede Anne Sophie Reventlow, efter Dronning Louise var død, og sørgetiden var ophørt.
Anskuet fra en folkelig synsvinkel er Frederiksberg Slot også kendt fra historien omkring Christian den Syvende, konge af Danmark-Norge. Det var kongen, der blev gift med den engelskfødte prinsesse Caroline Mathilde (læs senere).
De fik to børn. Den førstefødte er den senere kong Frederik den Sjette. Det andet barn var en datter, Prinsesse Louise Augusta, et såkaldt uægte barn, som Dronningen fik med livlægen Johan Friederich Struensee fra Altona, der kom til at spille en central og magtfuld rolle ved det danske hof.
Senere blev det Frederik den Sjette der beboede slottet og kom til at holde meget af det. Han opholdt sig der både som kronprins og senere som konge af Danmark. Ved hovedindgangen til Frederiksberg Have, står i dag en statue af kongen med blikket rettet mod Frederiksberg Allé. På værdig vis.
Der har igennem tiderne været mange traditioner knyttet til statuen af kong Frederik den Sjette. Blandt andet dansede denne artikels forfatter i rundkreds omkring den med skolekammeraterne efter afslutningen af Realeksamen fra Falkonergårdens Gymnasium.
Frederik den Sjettes enkedronning Marie døde på Frederiksberg Slot den 12. marts 1852. Efter hendes død stod slottet delvist tomt i mange år. Det blev dog brugt som lazaret under krigen mod Tyskland i 1864. Det, at slottet lå delvis ubenyttet hen, gjorde at det gik i forfald, og i folkemunde blev omtalt som ’ruinen på Valby bakke’.
Frederiksberg Slot tilhører i dag Forsvarsministeriet og danner rammen om Hærens Officersskole. Det var kong Frederik den Fjerde, der startede den første systematiske danske officersuddannelse i 1713. I 1868 overdroges det kongelige slot til Krigsministeriet, og i 1869 flyttede Hærens Officersskole ind på Frederiksberg Slot, hvor den har haft sit domicil siden. Hærens Officersskole anvender Frederik IV’s monogram med krone, officers ringkrave og krydsede kårder.
Frederiksberg Slot har gennemgået større restaureringer i perioderne 1927-32 og 1993-98. Da slottet blev bygget, anlagdes Frederiksberg Have. Det var en typisk barokhave, men som tiden gik, ændredes mode og smag, og omkring år 1800 blev haven omdannet og fik det udseende, som ses i dag.

Lidenskab og drama
Frederiksberg Slot er også kendt for det menneskelige drama, som delvist blev udspillet der. Aktørerne var kong Christian den Syvende, hans dronning og kongens livlæge.
Dronning Caroline Mathilde blev født den 22. juli 1751 som datter af Frederik Ludvig, prins af Wales og søster til George 3. af Storbritannien. Hun blev den 8. november 1766 som 15-årig gift med sin fætter Christian 7., konge af Danmark-Norge.
Den unge dronning mødte i sit ægteskab en sindslidende ægtemand og blev hurtigt meget isoleret ved hoffet. Caroline Mathildes eneste rigtige ven var hendes overhofmesterinde Louise von Plessen.
Det ændrede sig, da kong Christian i 1769 fra en rejse bragte en ny livlæge, Johann Friedrich Struensee, med hjem. Struensee blev hurtigt dronningens fortrolige og snart også hendes elsker.
Johann Friedrich Struensee Struensee var tysk læge og politiker. På en rejse i 1769 mødte kong Christian den Syvende ham, og Struensee blev læge for kongen, som led af en sindssygdom, der gjorde ham ret viljesløs.
Forholdet udviklede sig således, at Struensee blev den egentlige magthaver i Danmark i årene 1770-72, da kongen var uinteresseret i regeringssager. Struensee indledte en strøm af reformer i oplysningstidens ånd, der greb væsentligt ind i en lang række danske forhold.
Det vakte forargelse, da prinsesse Louise Augusta blev født i 1771. Alle vidste, at Struensee var faderen. Hun gik endda under den lidet flatterende betegnelse, la Petite Struensee. Nutidige historikere er enige i, at Struensee var faderen. Ligheden mellem dem var slående, som det ses af deres portrætter.
Prinsessen lystes dog i “kuld og køn”, og kongen anerkendte faderskabet. Det var skæbnens ironi, at Louise Augustas datter Caroline Amalie blev Dronning af Danmark ved sit ægteskab med Christian 8.

Det sidste måltid
Den 19. september 2010 fik denne artikels forfatter ved slotsforvalter Jens Greves mellemkomst mulighed for at opleve Struensee og Dronning Caroline Mathildes sidste taffel, således som det var blevet serveret for dem den 16. januar 1772 på Christiansborg Slot.
Køkkenchef hos Claus Meyer, Lars Scheel, havde sammen med denne genskabt dette taffel på baggrund af indkøbslister, som hofproviantinspektør Georg Gottlob Becker i sin tid nedskrev for taflet.
I taflet deltog 12 personer, deriblandt kong Christian den Syvende, Caroline Mathilde, Struensee og grev Enevold Brandt. Om natten blev Struensee anholdt for landsforræderi og dødsdømt, og Dronningen blev landsforvist.
Den genskabte middag blev tilberedt og serveret i kobberkøkkenet under Christiansborg Slot. Der var dækket op ved 5 runde borde à 8 personer. Bordene var smukt anrettet med hvide duge og var efter tidens smag pyntet med kandelabre og alabastfigurer. Servicet var Dronning Margrethes saksiske porcelæn, eller Christiansborg stellet, som det benævnes.
Middagen blev ledsaget af musik fra Taffelmusik København – et 5 mands barokorkester med to trompeter, pauker, cello og cembalo, der spillede den musik som blev spillet ved det danske hof i perioden, herunder Georg Friedrich Händels Lancia ch’io piango, Antonio Vivaldi Sonate i B-dur og Giovanni Battista Pergolesi Sinfonia i F-dur Comodo.
Ved hjælp fra en historiker havde Meyer og Scheel gennemgået datidens ingredienser og tilsvarende menuer serveret for Dronning Caroline Mathilde og Struensee. Opskrifterne var tillempet vore dages smagsløg.
Menuen i Christiansborg Slots kobberkøkken bestod af syltet søtunge i kanel og safran, suppe a la reine med haneboller og morkler, røget gåsebryst med kvæde, stegte ål med riesling sauce og grønne druer, torsk med peber og korender, bagte beder og grøn hollandaisesauce på havesyre, postej af vildt med pærer glaseret i pærecider, honning og ingefær, ragout af vinbjergsnegle med top og rod af persillerødder serveret i sarkofag, vagtler i kokotte med safran og pomerans kirsebærkage, der var Struensees yndlingskage, serveret med mandel-creme og dertil kirsebærsvesker og sprødt sukkerbrød.
Om natten efter middagen den 16. januar 1772 blev Struensee anholdt. Kong Christian den Syvende underskrev dødsdommen, der blev eksekveret ved halshugning om morgenen den 28. april 1772 på Østerfælled (nutidens Fælledpark) under overværelse af ca. 30.000 af byens dengang 70.000 indbyggere.
Bødlen kunne ikke ramme i et hug, og der måtte to hug til, før Struensees hoved var skilt fra kroppen. Derefter blev han parteret og sat på hjul og stejle. Den 10 maj 1775 døde Caroline Mathilde i byen Celle kun 24 år gammel.

Kirken i kælderen
Frederiksberg Slotskirke er bygget ind i højde med kælderetagen og stueetagen i hovedslottets østlige tværfløj. Kirken blev indviet 31. maj 1710 og har i kongernes tid fungeret som hofkapel.
Da officersskolen flyttede ind på slottet, blev kirken først omdannet til festsal og senere til bibliotek for skolen med hylder fra gulv til loft. I 1982 blev kirken sognekirke for Frederiksberg Slotssogn.
Ved normale gudstjenester kan kirkegængerne benytte en indgang i Frederiksberg Have, men ellers går man gennem hovedindgangen ved Roskildevej, forbi vagten, på tværs af slottets gårdsplads eller under kolonnaden.
Fremme ved hovedslottet er porten, der fører til kirken. Et par trapper skal først forceres, før man står i den dejlige barokkirke med de højt siddende vinduer. Som kompensation herfor er der paneler dekoreret med ’malet luft’. Kirkens alter er placeret midt i rummet med kirkebænke og pulpitur for begge ender.

Nytårssammenkomsten planlægges
I en årrække blev Danske Kvinders Beredskab og Civilforsvars-Forbundet (nu Beredskabsforbundet) bevilget tilladelse til at afholde sin nytårssammenkomst Tillige med frivillige fra egne rækker var indbudte fra andre værn og officielle gæster.
Bag gennemførelsen af den årlige nytårsgudstjeneste og efterfølgende sammenkomst lå en beslutningsdygtig og enig kredsledelse med kredsleder, rådmand Mogens F.V. Thiim som spydspids.
Mange forberedelser gik forud, og det var et stort arbejde at få det hele til at hænge sammen. Af opgaver kan nævnes valg af og aftale med prædikant og nytårstaler. Valg af musikalsk medvirken og af salmer ikke at forglemme. Alle vigtige opgaver der forventedes løst med præcision. I min optik var Danske Kvinders Beredskab og Civilforsvars-Forbundet på Frederiksberg en udmærket kompetent kreds til løsning af store opgaver som den beskrevne.

Alt klar til den store aften
Med planlægning i mindste detalje forventedes alt at klappe, og man kunne se frem til en aften, hvor udvalgte og korrekt uniformerede frivillige stod klar ved indgangen til kirkerummet til at føre indbudte gæster til en nærmere anvist plads på kirkebænkene eller til de fremsatte stole beregnet for særligt indbudte eller højt rangerende korps-folk.
På klokkeslæt åbnede kordegnen kirkedørene, og en rank frivillig førte fire fanevagter ned ad den skrånende midtergang. To frivillige førte kredsens faner ind i kirken med to andre til vagtskifte. Alle korrekt uniformeret og iført hvide handsker.
Det hverken skal eller kan skjules, at det var noget ganske særligt for Frederiksberg-kredsens DKB-kredsleder (denne artikels forfatter) gennem en række år at være den, der trådte frem foran ”det mirakuløse alter” for at fremsige indgangsbønnen: Lad os alle bede. Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre, hvad du, Gud Fader, min skaber, du Herre Jesus, min frelser, du gode Helligånd, i liv og død min trøstermand, vil tale til mig. Herre, oplad nu således ved din Helligånd for Jesu Kristi skyld mit hjerte, at jeg af dit ord kan lære at sørge over mine synder og at tro i liv og død på Jesus og hver dag forbedre mig i et helligt liv og levned. Det høre og bønhøre Gud, ved Jesus Kristus. Amen.
Ikke for at forklejne kirkens egen organist, men ved gode forbindelsers hjælp fik kredsledelsen formået daværende organist ved Holmens Kirke, Jørgen Ernst Hansen, til at spille på kirkens orgel ved gudstjenesten, og i samklang med solotrompetist Ole Andersen og Københavns Aftenhøjskoles kor fik disse kunstnere kirkerummets loft til at løftes.
Alle de feststemte deltagere sang af hjertens lyst med på salmerne, hvis tekster fremgik af det omdelte program. Fast tradition var det hvert andet år at afslutte gudstjenesten med ”Kongernes konge”. Sidste vers sunget stående. Og hvert andet år ”Altid frejdig når du går”. Uanset hvilken salme, der blev spillet og sunget, bruste den gamle barokkirke frydefuldt.
Efter udgangsbønnen – Lad os alle bede! Herre, jeg takker dig, fordi du har lært mig, hvad du vil, at jeg skal gøre. Hjælp mig nu, min Gud, at jeg må holde fast ved dit ord og i liv og død styrkes og trøstes derved. Amen – blev fanerne ført ud, og under postludiet vandrede man fra kirken over gårdspladsen til den store trappe, der fører ind i slottet. Nogle år kunne januarvejret være bistert, og da var kvindeligt fodtøj mindre heldigt. Da gjaldt det om at træde forsigtigt på de glatte brosten.

Op i Riddersalen
Rammen om nytårssammenkomsten var den fornemme riddersal. Her blev der forud for årsskiftet traditionen tro danset Les Lanciers ved Hærens Officersskoles efterårsfest.
Senere spillede og sang talentfulde kunstnere ved den traditionelle julekoncert for en række indbudte gæster. Og i en årrække i begyndelsen af januar måned færdedes her hjemmevant frivillige fra Danske Kvinders Beredskab og Civilforsvars-Forbundet. Umiddelbart ved indgangen til riddersalen, på trappereposen, stod unge piger i hvide bluser og højrøde nederdele klar til at række de ankommende nytårs-gæster et glas let perlende, rød nytårspunch efter vinhandler Peter Jørgensens opskrift fra 1871.
Når det kommer til stykket, har det meste vel et økonomisk aspekt. Det gjaldt også udgifterne til nytårssammenkomsterne. Tidligere havde det været sædvane at servere kaffe og wienerbrød. Men så besluttede kredsledelsen sig for at spendere lidt mere. Og så blev det nytårspunch ledsaget af småkager.

Besøg Frederiksberg Slot
Slottet og den tilhørende Frederiksberg Slotskirke, med sine imponerende stukarbejder, rummer en række seværdigheder som f.eks. loftsmalerier, det elegante marmorbad med hemmelig adgangstrappe og prinsessernes pandekagekøkken m.v.
Der er rundvisning den sidste lørdag i måneden kl. 11 og kl. 13. Og der skal betales entré. Der er ingen rundvisninger i juli eller december måned. Særbesøg efter aftale.

Oprindelig trykt i Frederiksberg’eren, efterår 2012.