Docent N.J. Fjords gravsted på Solbjerg Kirkegård

Af fhv. antikvar Allan Tønnesen  

På den ældste del af Solbjerg kirkegård, tæt på Søndre Fasanvej og ikke langt fra J.J. Bahnsons grav (se Frederiksberg’eren oktober 2011), finder vi på et hjørne det noget mindre prangende gravmonument for N.J. Fjord (1. afd. A, 148).
Det er en enkel stele – en opretstående flad sten på en sokkel – af sort slebet og poleret granit med et indhugget kors og indskriften:

DOCENT
NIELS JOHANNES
FJORD
FØDT 27 APRIL 1825
DØD 4 JANUAR 1891
OG HUSTRU
HANSINE FJORD
FØDT CLAUDEWITZ
FØDT 22 MARTS 1830
DØD 12 MARTS 1911

Niels Johannes Fjord er en af de højt fortjente danskere, en af dem hvis portræt man som regel vil finde afbildet i de efterhånden mange udgivne danmarkshistorier som banebrydende indenfor forædlingen af især mælkeprodukter. Hertil kommer, at Frederiksberg skylder ham en særlig tak for hans virke for udviklingen af kommunens skolevæsen.
Han blev født på Holmsland ved Ringkøbing Fjord som søn af stedets skolelærer, der tillige var gårdejer og på dette område en foregangsmand på egnen. Sønnen var opvakt og blev allerede som fjortenårig ”omgangslærer” på Stadilø. Efter to år her blev han huslærer i Vedersø i et halvt år, hvorefter han af faderen blev forberedt til optagelse på Lyngby Seminarium ved Grenå, hvor han som tyveårig bestod lærereksamen med udmærkelse. Han blev lærer ved Borgerskolen i Århus og gjorde her nyttige bekendtskaber som bevirkede, at han i 1855 begyndte at studere ved Polyteknisk Læreanstalt i København.
Knap nok færdig som polyteknisk kandidat blev han i 1858 ansat som docent i Fysik og Meteorologi ved den nyoprettede Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Han blev fast lærer her i 1876 men blev i 1887 fritaget for undervisning for at kunne hellige sig sin forsøgsvirksomhed. Han havde i 1883 fået oprettet et forsøgslaboratorium for mælkeri- og fodringsforsøg under Landbohøjskolen.
Hans væsentlige indsats var en lang række banebrydende forsøg vedrørende udnyttelse og opbevaring af is i mælkerier, centrifuger og meget andet, der havde med mælkeproduktion at gøre. Forsøgene udmøntedes i skrifter og praktiske anvisninger, som hurtigt blev udbredt i landbrugskredse og udgjorde en væsentlig baggrund for den omlægning af dansk landbrug, som fandt sted i disse år.
Hele udviklingen af de danske andelsmejerier bygger på Fjord og hans indsats. Også som organisator af det rent praktiske arbejde med at føre sine idéer ud i livet var han meget aktiv. Til billedet af ham hører, at han undlod at tage patent på sine opfindelser, men overlod udnyttelsen af dem til offentligheden.
Lige fra sin ansættelse ved Landbohøjskolen kom han til at spille en væsentlig rolle inden for Det Kongelige Danske Landhus-holdningsselskab. I 1883 blev han selskabets præsident, en post han bevarede til sin død.
Men den aktive mand kom også til at spille en anden rolle inden for området folkeoplysning. Som oprindelig uddannet lærer nærede han en dyb interesse for skolevæsenet. På forskellig vis markerede han sig i skolepolitikken og var en varm fortaler for statsseminarierne og deres virke.
I 1869 blev han medlem af Frederiksberg Skolekommission og var som tilsynshavende den drivende kraft i den udvidelse af kommunens skolevæsen, som kommunens hurtige vækst krævede.
Christian VI’s lille skole i Pile Allé fra 1737 var i 1863 blevet afløst af den første egentlige kommuneskole, i Falkoner Allé. Men byens stadige vækst krævede hele tiden nye initiativer, og Fjord var manden, der førte dem ud i livet.
Elevtallet i hver klasse blev efterhånden nedsat fra 45 til 30, der blev flere opstigende klasser, nye fag – tegning og naturlære – introduceredes, og der blev oprettet introduktionsskoler i udkantsområderne.
Mulktering ved forsømmelser og flidspræmier indførtes til fremme af elevernes og forældrenes engagement, og lægehjælp og bespisning af trængende børn blev indført. Senere føjedes naturhistorie, tysk og syning til rækken af undervisningsfag.
Men nok så meget var det det store antal af nyopførte skoler, der faldt i øjnene: I 1873-74 opførtes skolen på Howitzvej (nu nedrevet) med J.A. Stillmann som arkitekt, i 1876-77 Niels Ebbesens Vejs Skole, i 1880-81 Godthåbsvejens Skole og i 1884 Fuglevangsvejens Skole. Den første af disse skoler opførtes efter tegning af kommunens bygningsinspektør, Harald Drewsen, mens hans efterfølger, Chr. L. Thuren, stod for de følgende.
N.J. Fjord havde fra 1872 haft titel af ”tilsynshavende” ved det frederiksbergske skolevæsen, men han var i realiteten skoledirektør. I 1885 fratrådte han og blev efterfulgt af Joakim Larsen, der i mange år havde været hans højre hånd i skolekommissionens arbejde.
Året efter hans død afsløredes Aksel Hansens statue af ham foran Landbohøjskolens forsøgslaboratorium på Rolighedsvej, og i 1896 blev det besluttet at en af de nye veje på Frederiksberg skulle opkaldes efter ham: N.J. Fjords Allé, ikke langt fra statuen.
Da det nye Christiansborg blev opført, var N.J. Fjords ansigtsmaske en af dem, som Anders Bundgaard udhuggede i granit over et af slottets vinduer ved siden af andre af nationens fortjente mænd.
Som studerende logerede han meget praktisk i Sankt Pedersstræde 25, tæt ved Polyteknisk Læreanstalt, men allerede i 1862 var han flyttet ud på Frederiksberg, i umiddelbar nærhed af Landbohøjskolen, på hjørnet af Thorvaldsensvej (daværende nr. 12) og Bülowsvej, og her blev han boende som lejer i mange år.
Først i 1879 flyttede han til Amalievej 3A, hvor han boede til leje på 1. sal, stadig tæt på arbejdsstedet.
Endelig finder vi ham fra 1884 og til hans død på adressen Rolighedsvej 25. Det er simpelthen adressen på Landøkonomisk Forsøgs-laboratorium, der blev grundlagt af Fjord og opført 1882-83 af arkitekten L.P. Fenger. Her er der åbenbart blevet indrettet en lejlighed for Fjord selv, og meget passende var det på græsplænen foran denne bygning, at statuen af ham rejstes i 1892.
Fjord blev i 1859 gift med Hansine Christine Magdalene Claudevitz, datter af sadelmagermester Christian Claudevitz, København.
De fik børnene Jesper Jørgen, født 1860 (præst, begravet i forældrenes gravsted), Christiane Marie født 1867 og Harald Christian født 1869.

Oprindelig trykt i Frederiksberg’eren, efterår 2012.