Af stadsarkivar Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv

Frederiksberg Kommune markerede med et storstilet festarrangement den 1. juni, og på selve jubilæumsdagen den 2. juni, 350-årsdagen for Frederiksbergs grundlæggelse. Traditionen for byjubilæer i Danmark er dog ikke ny, og blev i det 20. århundrede og navnlig i seklets sidste halvdel, stadig mere udbredt i de fleste købstæder og større bydannelser. Rækken af eksempler er lang, og mange husker vel stadig det lange kaffebord ned langs Strøget i anledning af Københavns 800-års jubilæum i 1967. I kraft af en rodfæstet bevidsthed om byens særlige historie og særegne karakter, valgte Frederiksberg Kommune som en af de første, allerede for 50 år siden at fejre byens runde år. Men hvordan markeredes Frederiksbergs 300-års jubilæum i 1951? De følgende sider kaster lys over festdagen og de øvrige initiativer, den gav anledning til.

Jubilæumsskriftet

Tilløbet til byjubilæet i 1951 blev allerede taget i slutningen af 40’erne, hvor Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg havde lagt de første planer for et jubilæumsskrift. I foråret 1949 søgte selskabet kommunen om midler til et billedværk om Frederiksbergs historie, og på grundlag af en enstemmig indstilling fra budgetudvalget skulle kommunalbestyrelsen i mødet den 9. maj tage stilling til en bevilling på 50.000 kr. til projektet.

Ordføreren for den konservative gruppe, rådmand Arne Stæhr Johansen, bakkede op om indstillingen og bemærkede, at ”Ny Hollænderby” vel nok var stamby for nuværende Frederiksberg. Også fra den socialdemokratiske oppositionsgruppe gik tilkendegivelserne og tilslutningen i samme retning. Pengene var dermed sikret. Kun fra Det radikale Venstres G.S. Willemann og Venstres Herbert Boye Meyer hørtes enkelte mislyde. Willemann fandt anledningen søgt, og bemærkede under henvisning til middelalderlandsbyen Solbjerg, at der tidligere havde været bebyggelse på stedet. Frederiksbergs grundlæggelse og historie var allerede beskrevet i tidligere værker, og taleren var ”i tvivl om der kunne presses mere ud af det” og anførte, at pengene vel kunne anvendes til bedre formål. Boye Meyer tilsluttede sig argumentationen, men bemærkede, at sagen nok have stillet sig anderledes, hvis man ikke nogle år i forvejen havde fået Nystrøms store trebindsværk om byens historie.

Med den store bevilling, der godt nok blev fordelt over de tre følgende regnskabsår, men stort set svarede til, hvad man på samme tid skulle give for en pæn villa i de nordlige forstæder, havde Historisk-topografisk Selskab et stabilt fundament under bogudgivelsen. Arbejdet med udgivelsen blev overdraget til selskabets arbejdsudvalg under redaktionen af dettes sekretær, det kommunale biblioteksvæsens leder, stadsbibliotekar, dr.phil. Georg Krogh-Jensen. På jubilæumsdagen den 2. juni 1951 lå skriftet ”Frederiksberg gennem 300 år” færdigt.

Der var tale om et billedværk på knap 250 sider. I et mindre indledningsafsnit gav oberst Niels Maare et rids af Frederiksbergs historie med hovedvægten på tiden før 1850. Herefter fulgte på over 200 sider gengivelser af et meget stort antal kort, tegninger, stik, malerier og fotografier til illustration af byens 300-årige historie siden oprettelsen af Ny Amager i 1651. To tredjedel af billedmaterialet, der var indsamlet og bearbejdet af Mogens Lebech, dækkede perioden frem til midten af det 20. århundrede og var hentet fra Rigsarkivet, Det kongelige Bibliotek, Københavns Bymuseum og Stadsarkiv, en lang række andre offentlige samlinger samt Hovedbibliotekets billedsamling og kommunens forvaltningsarkiver. Værkets sidste tredjedel var helliget en art samtidsdokumentation, idet selskabet i årene 1949-51 havde ladet fotografer optage en række lokale motiver, for, som det blev sagt i forordet, at ”give en forestilling om nutidens Frederiksberg”.

”Frederiksberg gennem 300 år” blev med et oplag på 3.000 eksemplarer Historisk-topografisk Selskabs største udgivelse, og en ”sællert”. Selskabet solgte et betydeligt antal eksemplarer uden for medlemskredsen, og Frederiksberg Kommune benyttede i de følgende år værket i forskellige sammenhænge. I anledning af byjubilæet fremsendte kommunen ”Frederiksberg gennem 300 år” til forskellige private og offentlige samarbejdspartnere i ind- og udland, og til en lang række statslige og kommunale myndigheder. Værket var desuden med i bagagen som gave fra de delegationer, kommunen udsendte både inden for og uden for landets grænser.

Festdagen

Inspireret af de erfaringer, man havde gjort sig i 1949 i forbindelse med den store grundlovsfest, påbegyndte kommunens økonomiske forvaltning i vinteren og foråret 1951 planlægningen og tilrettelæggelsen af de særlige arrangementer på selve jubilæumsdagen. Til formålet bevilgede magistraten efterfølgende på et af sine møder i maj måned 10.000 kr. og en halv fridag for kommunens skoleelever og personale på festdagen. For at henlede borgernes opmærksomhed på dagens aktiviteter, lod forvaltningen et litografisk trykkeri udarbejde 500 eksemplarer af to plakater, der ophængtes på byens plakatsøjler og i de kommunale institutioner, samt via Politikens Reklametekniske Afdeling en særlig kundgørelse, der blev indrykket i samtlige hovedstadsaviser.

En række af dagbladene bragte på denne baggrund umiddelbart før jubilæet artikler om Frederiksberg i fortid og nutid. Størst opmærksomhed viede Nationaltidende sagen. I en illustreret halvsides artikel gennemgik bladet den 28. maj jubilæumsdagens program, og gav et rids af byens historie fra landsbyen Solbjerg til samtiden. Artiklen konkluderede, at Frederiksberg ikke ”blot var et postdistrikt V eller F, men et selvstændigt bysamfund med sit eget velordnede styre”, og ”at særlige traditioner, som en ejendommelig og enestående historisk udvikling har givet borgerne i arv og eje”, knyttede sig til byen.

Med flagsmykkede sporvogne og busser, veje og gader, og badet i sol og sommer kunne Frederiksberg fra morgenstunden den 2. juni tage hul på festdagen. Et kvarter over ni indfandt kong Frederik IX, dronning Ingrid og enkedronning Alexandrine, samt et stort antal særligt indbudte notabiliteter, bestående af Københavns biskop, stiftamtmanden, obersten på Frederiksberg Slot, kommunalbestyrelsens medlemmer samt repræsentanter fra de øvrige hovedstadskommuner, sig sammen med de øvrige borgere til festgudstjeneste i Frederiksberg Kirke. Borgmester Arne Stæhr Johansen og den socialdemokratiske rådmand Oluf Bertolt bød velkommen, mens sognepræsten, dr.theol. Niels Nøjgaard forrettede selve gudstjenesten. Under højtideligheden afsang koret en særlig Frederiksberg-hymne, komponeret af organist Georg Krarup, med tekst af bibliotekar Carl Dumreicher.

Efter gudstjenesten afholdt kommunalbestyrelsen i dagens anledning på rådhuset i Falkoner Allé et særligt jubilæumsmøde. Borgmesteren indledte mødet med at overbringe kongens lykønskninger, opridsede derefter jubilæets anledning og afsluttede med at fastslå, at Frederiksbergs borgere ”sætter pris på kommunens selvstændighed og vil gøre alt for at bevare den”. Efter borgmesteren fulgte ordføreren for den socialdemokratiske gruppe Oluf Bertolt, der konstaterede, at byen var ”indvævet i landets historie” og ligeledes lagde vægt på Frederiksbergs særpræg og selvstændighed – traumet fra 1935, hvor byens kommunale selvstændighed for første og eneste gang for alvor var truet af en indlemmelse i København, lurede stadig.

Efter enstemmigt at have vedtaget en bevilling på 35.000 kr. til særlige formål i anledning af jubilæet, gik kommunalbestyrelsen over til at modtage de gratulanter, der var mødt frem. Først overrakte repræsentanter fra Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg et smukt indbundet eksemplar af ”Frederiksberg gennem 300 år”. Derefter fulgte den tidligere borgmester, indenrigsminister i Erik Eriksens VK-regering, Aksel Møller, tilrejsende fra kommunens nordiske venskabsbyer, Københavns Kommunes overborgmester og Borgerrepræsentationens formand, en af Århus’ rådmænd, borgmesteren fra Gentofte, borgmestre og sognerådsformænd fra de øvrige kommuner i hovedstadsregionen, byens dommere og politimester samt repræsentanter for Skatterådet, pengeinstitutterne, Frederiksberg Boligselskab, organisationerne og erhvervslivet.

De fremmødte afleverede et betydeligt antal gaver til kommunen i form af malerier, vaser, fade, lysestager, skulpturer, vine og blomsterkurve – selv den religiøse og delvis politiske/antikommunistiske organisation Moralsk Oprustning var til stede og overrakte hver af kommunalbestyrelsens medlemmer et eksemplar af Peter Howards bog ”Verden genrejst”. De fremmødte blev herefter beværtet med kransekage og vin, og børn fra Frederiksberg Folkebørnehave afsluttede det højtidelige arrangement med at fremsige et digt.

Efter formiddagens mere formelle arrangementer startede lige før middag den mere folkelige del af jubilæumsfesten. Her blev Frederiksbergs historiske forbindelser til den gamle hollænderby på Amager temaet i de efterfølgende timers aktiviteter. 24 amagerkvinder i nationaldragt til vogns og 24 amagerryttere drog fra Sankt Thomas Plads op ad Frederiksberg Allé, mens en flyvemaskine fra Zonens Redningskorps nedkastede blomsterhilsener til optoget og til de mange tusinde tilskuere langs alléen. På Frederiksberg Runddel modtog borgmesteren hilsener og lykønskninger fra moderøen Amager. Tårnbys sognepræst Mogens Strunge efterfulgte borgmesteren, og holdt en lang tale om den hollandske indvandring til Amager på Christian II’s tid, og den hollandske kolonisering andre steder i landet og på Ny Amager.

Efter festlighederne på Runddelen fortsatte amagernes optog ledsaget af et stort antal frederiksbergere videre ad Allégade, Smallegade og Peter Bangs Vej, for i Sønderjyllands Alle at svinge ind på Frederiksberg Idrætsplads. Her var der rytteropvisning, tøndeslagning, ringridning og andre former for underholdning med vægten lagt på gamle amagerske og hollandske skikke. Kort efter at de raske piger og karle fra Amager havde fået noget at spise, marcherede amagerne tidligt på aftenen tilbage til Frederiksbergs centrum, for i Allégade at markere åbningen af folkefesten.

Kl. 20 åbnede asfaltballet med Runddelen og Frederiksberg Allé frem til Frydendalsvej som dansegulv. På samme tid samledes over 800 gæster til fest i Lorry. Over 600 var almindelige frederiksbergere, der havde købt billetter til arrangementet, mens de fleste af de øvrige og særligt indbudte var gengangere fra festlighederne tidligere på dagen – dog sås nu også Hollands ambassadør. Borgmesteren bød velkommen, og gæsterne fik serveret en lettere anretning, og så amagerpigerne danse folkedans. Der blev fremvist lysbilleder om Frederiksberg gennem tiderne, og man hørte oberst Maares foredrag om Frederiksbergs historie og lyttede til uddrag af Statsradiofoniens transmission fra dagens begivenheder.

Jubilæumsdagen afsluttedes lige før midnat med et festfyrværkeri på Runddelen. For de natteravne, der ville fortsætte festlighederne ude i byen, var der i dagens anledning givet en række værtshuse særlig bevilling til at holde åbent til kl. 3.

Andre arrangementer

Ud over jubilæumsskiftet og festdagens arrangementer markeredes byjubilæet med en række andre initiativer. På kommunalbestyrelsens særlige jubilæumsmøde den 2. juni bevilgedes 10.000 kr. til en sejltur for byens pensionister på Øresund, ligesom man henlagde 25.000 kr. til et bymuseum – eller som en af embedsmændene i et af indstillingsforslagene med blyant anførte ”et stadsarkiv”.

Bymuseet var i første omgang tænkt indrettet i nogle lokaler i det nye rådhus, der på den tid var under opførelse, men kunne senere indrettes i Møstings Hus, når dette af hensyn til en udvidelse af Smallegade senere skulle nedrives og genopføres et andet sted i byen. Planerne om et bymuseum blev aldrig realiseret, men for at komme af med kommunens ældste arkivalier, indrettedes i det nye rådhus’ kælderetage kommunens stadsarkiv. Arkivet førte i de følgende år en stille tilværelse, og blev først i slutningen af 90’erne med åbningen af dets læsesal et offentligt arkiv med betegnelsen Frederiksberg Stadsarkiv.

For yderligere at styrke den historiske bevidsthed i anledning af byjubilæet, havde Hovedbiblioteket frem til den 8. juni med billeder og ældre litteratur opstillet en udstilling om Frederiksbergs historie, ligesom der ude på skolerne blev holdt en række foredrag med samme emne. Vel lyttede man pænt og andægtigt til foredragsholderne, men det hele gled nok lettere ned med de kager og sodavand, der blev serveret i forbindelse med den store dag. I øvrigt indgik en lettere festmiddag også i alderdomshjemmenes markering af dagen.

Mediemæssigt var Frederiksberg nok på forkant med samtiden. På selve jubilæumsdagen bragte Statsradiofonien en næsten timelang udsendelse om Frederiksberg. Udsendelsen gav indledningsvis et grundigt rids af byens historie. Derefter fulgte et interview med borgmesteren om Frederiksberg Kommunes udvikling siden 1858 og aktuelle forhold, og med Gunnar Nu Hansen som kommentator transmitteredes der direkte fra Runddelen, hvor amagerne overbragte hilsener fra moderøen, og borgmesteren talte til de fremmødte. Kommunen hyrede desuden professionelle filmfotografer, der optog festdagens begivenheder. På grundlag af optagelserne producerede Dansk Film Co. en 20 minutter lang sort-hvid film med titlen ”350-årsdag for byen Frederiksbergs grundlæggelse” og en kortere farvefilmsudgave. Filmene og kopierne af radioudsendelsen blev efterfølgende afspillet for kommunalbestyrelsens medlemmer, forvaltningsdirektørerne og pressen ved et særligt aftenarrangement i efteråret 1951.

Også den trykte presse viede jubilæet betydelig interesse. En række hovedstadsaviser havde dagen efter artikler om jubilæumsfestens begivenheder, og både i Nationaltidende og i Berlingske Tidende blev det hele dækket med store og illustrerede artikler. Kristeligt Dagblad bragte som dagens kronik naturligt nok den tale, som pastor Strunge havde holdt på Frederiksberg Runddel.

Et eksempel til efterfølgelse

Jo, den 2. juni 1951 var en rigtig festdag på Frederiksberg. Nok var tidsånden og teknologien en anden, men der er ingen tvivl om, at kommunen havde satset på arrangementer og initiativer, der var noget helt særegent i samtiden og et eksempel til efterfølgelse. Efterfølgelsen kom den 1. og 2. juni 2001, hvor kommunen i anledning af 350-årsdagen levede op til de stolte traditioner.

2001-arrangementet, der et par timer blev overværet af Hendes Majestæt Dronningen, bød bl.a. på historiske markeder og skuespil, forskellige former for musikalsk underholdning, udstilling af gammelt materiel fra Frederiksberg Brandvæsen og sporvejsselskab, jubilæumskager, historiske friser malet af børn fra daginstitutionerne, bueskydning, taler af honoratiores, Frederiksberg Garden, hestevognskørsel i Frederiksberg Have, historiske bybusser gennem udvalgte frederiksbergske bydele, portrætmaling, asfaltbal med Shu-bi-dua, og festfyrværkeri.

I Rådhushallen belystes historiens lange linjer på Frederiksberg med et stort antal plancher, historiske dragter og malerier, genstande, billeder, bøger, arkivalier og ældre filmoptagelser. Udstillingen og den udsendelsesrække om byens historie, som Frederiksberg Lokal-tv påbegyndte vedrørende jubilæumsdagen, var tilrettelagt i tæt samarbejde mellem Stadsarkivet og Hovedbiblioteket. Medarbejdere fra de to institutioner stod desuden bag to jubilæumsskrifter, der med støtte fra kommunen og forskellige fonde blev udgivet af det hæderkronede Strandbergs Forlag og Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg.

Mon man i 2051 kan leve op til det? Vel nok – traditionerne lever godt på Frederiksberg, men mange af os oplever det nok ikke?

Oprindelig trykt i Frederiksberg’eren 2001.