Kunstfyrværker Gaetano Amicis gravsted på Solbjerg kirkegård

Af fhv. antikvar Allan Tønnesen

På Solbjerg kirkegård (2. afd. C, nr. 575) er der et imponerende marmormonument bestående af en sokkel, hvorpå der hviler en stele med indskriften:

KUNSTFYRVÆRKER
GAETANO AMICI
DBMD.
FØDT I FRASCATI
DEN 15. JANUAR 1814
DØD PAA FREDERIKSBERG
DEN 6 SEPTEMBER 1882
OG HUSTRU
WILHELMINE AMICI
FØDT HANSEN
FØDT DEN 2. JUNI 1812
DØD DEN 19. FEBRUAR 1888

Soklen er prydet med udhugne blomsterguirlander og bånd og flankeres på siderne af to flade søjler, hvorpå hviler to ”Aladdin-lamper” med forgyldte luer. Det er uvist om disse lamper refererer til kunstfyrværkerens lysgivende virke eller til svigersønnen, murermester August Lampes navn. Endelig kan de vel også være almindelige symboler på lys i mørke eller lignende.
Gaetano Amicis navn er velkendt. Han var født i Frascati nær Rom som søn af en fyrværker og blev selv oplært i denne kunst. Han blev ansat i Vatikanets pavelige fyrværkerilaboratorier og må have gjort sig gunstigt bemærket, for han blev headhuntet af Georg Carstensen, der i 1843 havde åbnet forlystelsesetablissementet ”Kjøbenhavns Sommertivoli” på voldterrænet. Amici ankom i 1844 og gik straks i gang med at imponere københavnerne med sine fantastiske fyrværkeriopvisninger. I 1847 skrev en læser til Flyveposten: ”Den Carstensen er dog en Pokkers Fyr til at arrangere Sligt og ligesaa denne hersens Gaetano Amici til at lave Fyrværkerier. Mage til det, som han afbrændte, har jeg ikke set. Den Karl maa have en Phantasie, som vore Digtere maae misunde ham”. De kulørte lamper i haven går også tilbage til Amici.
Der blev anlagt en fyrværkeriplads bag Divan 2, og der blev opført en træbygning med laboratorium samt en bolig for fyrværkeren, hvor Amici må have boet de første år. Men Amici var en driftig mand. I 1846 ansøgte han om bevilling til at forfærdige, sælge og afbrænde fyrværkeri uden for Tivoli og anførte, at han ønskede at bo i Danmark og finde sit udkomme her, og det kunne han ikke ved kun at være knyttet til Tivoli. Han fik sin bevilling og flyttede kort efter ud af Tivoli. Først til Knabrostræde 15 på hjørnet af Nybrogade, senere til Halmtorvet matr.nr. 62.
I 1851 havde han tjent så meget, at han kunne købe en 2 tønder land stor ejendom på Frederiksberg. Grunden strakte sig mellem Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej; hertil flyttede han sit laboratorium, og her lod han opføre en stor villa i to etager. Den stod færdig i 1855 og ligger her endnu, opført i gule mursten i en renæssancepræget stil og med tag af skifer, der i disse år blev stadig mere populært som tagdækningsmateriale.
Hvem arkitekten er, vides ikke, for Frederiksberg Kommunes byggesagsarkiv rækker ikke så langt tilbage. Men i 1870 udfører murermester E.C. Lampe nogle indvendige ombygningsarbejder, så måske er det denne frederiksbergske murermester der har stået for det oprindelige byggeri. Bygningen blev opført nogenlunde midtvejs mellem Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej, og til at begynde med førte der blot en stikvej ned til den. Ejendommen havde da adressen Frederiksberg Allé 46. Senere lod Amici den store grund udstykke til villagrunde, og stikvejen førtes nu ned forbi hans egen villa. Men først efter hans død blev den ført helt igennem til Gammel Kongevej og fik – meget passende – navnet Amicisvej.
Gaetano Amici blev gift med en københavnerinde, Wilhelmine, f. Hansen, og sammen fik de en datter, Eugenia Constance, født 1853. Fru Amici var 41 år ved datterens fødsel, og der kom ikke flere børn i ægteskabet. Den lille familie havde derfor rigelig plads i det store hus, og der var to udlejningslejligheder foruden familiens egen. Amici havde en blomstrende virksomhed og var til sin død Tivolis kunstfyrværker. Enken og datteren blev boende i villaen.
Efter moderens død i 1888 boede datteren først alene i nogle år, men omkring 1895-96 er hun blevet gift med den 10 år yngre murermester August Valdemar Edvard Lampe – en søn af den ovenfor omtalte E.C. Lampe. August Lampe var også frederiksberger og havde hidtil haft adresse på Virginiavej. Ægteskabet synes at have været barnløst. Eugenia Lampe døde i 1910, og Lampe beholdt villaen endnu nogle år. Men i 1915 giftede han sig igen og solgte villaen på Amicisvej. Hans nye kone var Anna Catharine, f. Clausen, og de boede først i en villa, Finsensvej 28 og senere på andre adresser på Frederiksberg. August Lampe døde i 1936 og blev begravet på Amicis gravsted, men hans navn blev i modsætning til hans to hustruers ikke indhugget på monumentet.

Oprindelig trykt i Frederiksberg’eren 2013.