Af stadsarkivar Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv

Som en af de få byer i Danmark har Frederiksberg et kommunalt brandvæsen, der både tager sig af brandslukning, ambulancetjeneste og en lang række andre opgaver. Brandvæsenet har rødder tilbage til starten af 1800-tallet, og dets store arkiv og andre arkiver med tilknytning til væsenet afleveres nu til Stadsarkivet.

Arkivernes Dag
For at sikre en hensigtsmæssig arkivdannelse i kommunens forvaltninger og institutioner og siden velordnede arkivafleveringer, påbegyndte Stadsarkivet i år 2000 arkivtilsyn i direktoraterne hvert år og i samtlige institutioner hvert femte år. Ved tilsynene på institutionsområdet i årene 2001-2003 blev der således indgået et stort antal afleveringsaftaler, der bevirkede, at samtlige bevaringsværdige arkivalier fra de kommunale og selvejende institutioner frem til foreløbig 1970 efterfølgende afleveredes til Stadsarkivet. Lige på nær den igangværende meget store aflevering fra Frederiksberg Hospital blev modtagelsen af arkivafleveringen fra Frederiksberg Brandvæsen Stadsarkivets hidtil største. Aftalen mellem Stadsarkivet og brandvæsenet blev indgået i efteråret 2003, og som følge af arkivets meget store omfang ansatte brandvæsenet siden en faguddannet historiker i et job med løntilskud med henblik på en forskriftsmæssig ordning, pakning, mærkning og registrering af arkivalierne.
Da brandvæsenets arbejde med at klargøre den omfattende arkivaflevering hen mod slutningen af 2004 var nået så langt, at de første arkivalier kunne overføres til Stadsarkivet, var det nærliggende at sætte fokus på brandvæsenets historie og arkiv ved årets arrangement i forbindelse med Arkivernes Dag, der den 13. november blev gennemført samtidigt ved de fleste større arkiver i hele Norden. Kl. 10 kunne Borgmester Mads Lebech således foran Frederiksberg Rådhus modtage den første portion arkivalier fra en af brandvæsenets køretøjer, og borgmesteren benyttede derefter lejligheden til på Stadsarkivet at præsentere den nye slægtsforskningshjemmeside, ”Hovedstadsarkiver”, som var blevet udviklet i et samarbejde mellem stadsarkiverne på Frederiksberg og i København, landsarkivet samt andre specialarkiver i Hovedstaden.
Efter den officielle modtagelse og præsentation fik borgere på og udenfor Frederiksberg på Stadsarkivet mulighed for at se de spændende arkivalier og genstande fra brandvæsenets arkiv og andre eksempler på arkivafleveringer, som Stadsarkivet i de senere år har modtaget fra den kommunale organisation og private. Arkivernes Dag på Stadsarkivet bød desuden på udstillinger og nonstop-film om Frederiksbergs historie, lokalhistorisk quiz og spørgehjørne, foredrag om arkiver og rundvisninger i arkivmagasinerne. Udenfor på rådhuspladsen præsenterede brandvæsenet samtidig en række af de nye køretøjer. Der blev meget at se på for både voksne og børn før arrangementet sluttede kl. 15, og det er Stadsarkivets håb, efter at have sat fokus på de arkiver, som institutionen har modtaget i de senere år, at borgerne i højere grad vil blive tilskyndet til at aflevere arkivalier fra byens foreninger, private institutioner og virksomheder til Stadsarkivet.

Byen og brandvæsenet
At lade Frederiksberg Brandvæsen og dets arkiv være krumtappen ved årets Arkivernes Dag var naturligt, da brandvæsenet i næsten 200 år har været en vigtig del af byens historie og i den kommunale organisations udvikling.
Det første tilløb til et brandkorps i landsbyen Frederiksberg gennemførtes således allerede i 1817, da amtmanden organiserede brandvæsenet i det landlige Københavns Amt. Ved oprettelsen af Frederiksberg Hvidovre Sognekommune i 1842 fulgte brandkorpset med, og det var også tilfældet, da Frederiksberg i 1858 blev en selvstændig kommune med en status, der på mange måder svarede til købstædernes.
En egentlig kommunal institution blev brandvæsenet først med kommunalbestyrelsens gennemførelse af en særlig vedtægt i 1867, men væsenet var stadig på dette tidspunkt på et relativt primitivt stade. Korpset bestod af en lille fastansat skare og et stort antal brandsvende, der kun indtrådte i tjenesten, når der opstod brande. Materiellet omfattede 3 gamle sprøjter, 1 håndsprøjte, 1 stationssprøjte og 8 vandvogne à 4 tdr. og alarmering skete ved klemteslag fra Frederiksberg Kirke, hornsignal, piben og brandråb fra de fastlønnede brandbude.
Igennem den sidste halvdel af 1800-tallet fandt Frederiksbergs forvandling fra landsby til storby i Hovedstaden sted, og befolkningstallets og bebyggelsens nærmest eksplosive vækst kom til at stille store krav til brandvæsenet. I 1869 opsattes de første brandhaner på det nyetablerede vandledningsnet, og året efter åbnede en brandstation ved Runddelen. Den afløstes i 1886 af en ny station i den ene ende af det gamle rådhus ved Falkoner Allé/Howitzvej, og op mod århundredskiftet forøgedes korpset betydeligt, der blev etableret et elektrisk brandalarmeringsanlæg med foreløbig 15 brandalarmskabe rundt om i byen, og nyt materiale måtte indkøbes, bl.a. en dampbrandsprøjte.
Op gennem den første halvdel af sidste århundrede blev Frederiksberg udbygget og befolkningstallet nåede næsten 120.000. Brandvæsenet fulgte med i den hastige udvikling – 1901: ambulancekørsel med hestevogne, 1914: to nye automobilsprøjter, 1922: den første automobilambulance, 1925: 2 motorsprøjter – hele vognparken er motoriseret, 1932: den nye nuværende brandstation på Howitzvej. Besættelsestiden blev hektiske år for brandvæsenet og fejlbombardementet af Den Franske Skole og det omkringliggende kvarter huskes stadig af mange. I den sidste halvdel af det 20. århundrede blev vognparken løbende moderniseret, og i dag er brandvæsenet en moderne virksomhed, der ud over ambulance- og brandtjeneste også tager sig af teleservice og forebyggende brandtjeneste.

Arkivet
Hidtil har Frederiksberg Brandvæsens lange historie fortrinsvis været belyst i de jubilæumsskrifter, brandvæsenet udsendte i 1942, 1967 og 1992, og den, der har villet opnå en større indsigt i emnet, har været henvist til de trykte kildesamlinger – Kommunalbestyrelsens forhandlinger samt kommunens årsberetninger, 1863-1980. Med arkivafleveringen fra brandvæsenet er en meget omfattende samling af utrykte kilder stillet til rådighed for enhver, der kommer på Stadsarkivets læsesal. Slægtsforskeren vil her kunne finde væsentlige oplysninger om forfædre, der har været ansat i brandvæsenet og som måske også har levet aktivt med i de personaleforeninger, der var oprettet i tilslutning til væsenet. For den, der interesser sig for større eller mindre sammenhænge i lokalsamfundets historie, vil brandvæsenets arkivalier give nye vinkler på byens udvikling, og den, der mere videnskabeligt arbejder med social- og sundhedsvæsenets eller brand- og redningstjenestens udvikling, bebyggelseshistorie eller besættelsestiden, vil i brandvæsenets arkiv kunne finde mange velegnede eksempler.
Aflevering fra Frederiksberg Brandvæsen, som vil blive endelig afleveret hen mod sommeren 2005, har således et omfang af ca. 300 hyldemeter og omfatter følgende 9 selvstændige arkiver eller arkivgrupper:

• Korrespondance vedr. brandkorpset, 1817-1858, der vil indgå i arkivet efter Frederiksberg-Hvidovre Sogneforstanderskab
• Frederiksberg Brandvæsens arkiv, 1858-1970
• 10 større arkivgrupper, 1939-1970, der vil indgå i arkivet efter Frederiksbergs kommunale Civilforsvar
• Brandfolkenes Klub, 1899-. Brandmestrenes Klub, 1945-. Indkøbsforeningen ”Biksen”, 1960-, Frederiksberg Brandvæsens Jubilæumsfond, 1918-. Brandfolkenes Musikforening, 1926-. Brandfolkenes Idrætsforening, 1941-

 Selve arkivet efter Frederiksberg Brandvæsen omfatter et stort antal arkivgrupper, hvoraf de største er:

• Register over ind- og udgående skrivelser/journaler, 1891-
• Journalsager og emneordnede sager, 1890-
• Kopibøger, 1867-
• Matrikelsager med brandsyn m.m., 1860-
• Personalesager og -protokoller, 1868-
• Mødereferater fra forskellige fora, 1937-
• Udrykningsjournaler, 1894-
• Ambulancerapporter, 1901-
• Illøsrapporter, 1867-
• Kalenderbøger for de forskellige tjenestegrene, 1906-
• Beretninger, 1867-
• Avisudklip,1889–
• Protokolrækker vedr. inventar, sprøjter, stiger m.m., 1868-

Sammen med selve arkivet afleverede Brandvæsenet mere end 3000 fotografier, dias og glaspladebilleder. Billedsamlingen er i hovedsagen meget velregistreret, og de vigtigste fotografier er henlagt i to store seriealbums – dels vedr. brandstationen og dens køretøjer, 1861-1982, dels vedr. udrykninger, 1891-1982. Herudover afleveredes 5 filmspoler med optagelser fra 1942 til 1963 samt et større antal kort, tegninger og planer.
Selv om Stadsarkivet med arkivafleveringerne, der fulgte i kølvandet af arkivtilsynene i årene 2001-2003, har modtaget arkivalier fra byens institutioner frem til ca.1970, ophører indsatsen ikke derved. Ved de arkivtilsyn, der på institutionsområdet vil blive gennemført i perioden 2006-2008, vil Stadsarkivet således sikre, at institutionernes arkivalier skabt mellem 1970 og 1990 afleveres, og i den forbindelse vil Stadsarkivet igen modtage en betydelig aflevering fra Frederiksberg Brandvæsen.

 Oprindelig trykt i Frederiksberg’eren, forår 2005.